Praktiske oplysninger
Borde og stole
Der er 7 stk. borde på 90 x 180 cm og med 8 personer ved hvert bord. Der er to ekstra borde, så der kan laves forskellige bordopsætninger. Hvis der skal være mere end 64, vil man skulle sidde meget tæt med mindre det er stående buffet. Der er 20 polstrede stole og 64 solide kromstole med mulighed for at lægge en tynd filtpude.
Billard- og bordtennisbord
Bordtennisbats og -bolde kan lejes.
Eller medbring gerne egne bordtennisbats og -bolde.
Buffet- eller anretterbord
Billard- og bordtennisbordet kan beskyttes med plast og dug, så det kan bruges til buffetbord. Husk at sætte bordskånere ved varme retter.
Service
Der er service til minimum 64 personer. Derudover er der en del ekstra, men ikke af alle dele.
Køkkenet
Køkkenet er stort med masser af borde i rustfrit stål med 4 vaske. Der er ovn, 2 komfurer med hver 4 kogeplader, køkkenmaskine, elpisker, 3 køleskabe og en kummefryser.
Der er opvaskemaskine som vasker på 17 minutter. Der står opvaskepulver til opvaskemaskinen og der SKAL kun bruges 1 tsk til hver vask (ellers bliver servicen fedtet).r.
Husk at medbringe
Sæbe, håndklæder og toiletpapir, håndopvaskemiddel, viskestykker, køkkenrulle, karklude, emballage til rester, poser til affald. Der udleveres ml. 5-10 grønne poser til madaffald pr. lejemål.
Toiletter
Der er 5 toiletter heraf er 4 med bad. Medbring selv håndsæbe, håndklæder og toiletpapir.
Rygning forbudt
Der er rygning forbudt i hele huset og cigaretskodder samles op ved rygning uden for.
HUSK inden I afleverer huset:
Oprydning i Sigerslevhus - se under oprydning
Rengøring kan tilkøbes - se under rengøring