Stevns Klint Sigerslevhus - Bed and Breakfast

 

Sigerslevhus ligger dejligt med udsigt til marker på sydsiden og landsbyen på den anden side. Der er få kilometer til handelsbyen Store Heddinge med mange små specialforretninger og dagligvarebutikker, samt Nordeuropas største 8-kantede kirke Skt. Katerina Kirke og en lækker svømmehal. Frem for alt ligger Sigerslevhus tæt på gode naturoplevelser: Stevns Klint, Tryggevælde Å, Rødvig Strand, Gjorslev Bøgeskov og Sigerslev Mose.

Særligt skal det nævnes at Stevns Klint beliggende få kilometer mod øst er en naturperle som absolut ikke uden grund er optaget På UNESCO's Verdensarvsliste. Kom og oplev det selv.

Sigerslevhus er oprindelig en landsbyskole bygget i 1904. Skolen eksisterede frem til 1976. Herefter blev ejendommen anvendt af Sigerslev Produktionsskole frem til 2001. Fra 2001 har ejendommen været registreret som privat bolig med mange muligheder derudover, blandt andet festarrangementer, bed and breakfast, gartneri og keramikværksted.